Det er som om julen synger til os: I ugerne op til jul høres utallige julesange – og salmer. Nogle er gamle og danske og forbundet med utallige minder og traditioner, mens andre er kommet med et andet sprog og en helt anden type melodi, men alligevel har de vundet indpas i vores hjerter og er med til at stemme sindene til den kommende højtid.
Og ikke alene synger julen til os – vi synger også i julen: Omkring træet derhjemme i stuen, i kirken, til juleselskaberne, og hvor vi ellers kan komme afsted med det – for vi kan næsten ikke lade være.
Derfor vil vi heller ikke undlade at synge lidt ekstra i valgmenigheden, når vi igen i år synger julen ind med en musisk gudstjeneste torsdag den 19. december kl. 19.00, hvor særlig fællessangen vil få sin plads.
Helle