Fredag den 2. februar kl. 19.30 havde vi besøg af søskendebandet ”Stakkels Far”.
Stakkels Far er et band bestående af syv søskende, som er opvokset i hjertet af Sydjylland. Som børn begyndte de at spille til familiefester, byfester og meget mere, og siden har bandet og musikken udviklet sig og fundet sin helt egen stil, hvor familiekærligheden står som centrum for det hele. De spiller en blanding af egne kompositioner og arrangementer af kendte sange. Musikken er en blanding vellyd og genkendelighed fra poppens verden og det mere farverige og nuancerede jazzunivers. En koncert med Stakkels Far er både en musikalsk oplevelse og en fortælling om både livets barske og måske især smukkeste sider.